Vaccination og forsikringsregler

Hundetræning i Broager

- Velkommen til DcH-Broagers hjemmeside

Vaccinations og forsikringsregler i DcH Broager


Vaccinationsregler

Som landets største hundesportsforening har Danmarks civile Hundeførerforening et klart medansvar for, at de hunde vi bringer sammen til kurser, træningssessioner eller konkurrencer er forsvarligt vaccinerede mod epidemiske sygdomme.

DcH forlanger som minimum, at lokalforeningernes medlemmer skal lade deres hunde vaccinere mod Hundesyge & Hepatitis, samt at de skal revaccineres hvert 3. år. Derudover anbefaler DcH Broager at hunden er vaccineret mod Kennelhoste.


Hundeførerens ansvarsforsikring er lovpligtig

Lovpligtig ansvarsforsikring kan tegnes i langt de fleste forsikringsselskaber og dækker, de skader, som hunde forvolder, og som hundefører/ejer kan gøres ansvarlig for. Undtaget er dog skader, som hunden forvolder i forbindelse med træningsarbejde eller konkurrence i en hundeførerforening.

Det er det enkelte medlems ansvar at der er tegnet en lovpligtig forsikring.


Kollektiv udvidet ansvarsforsikring

Udvidet ansvarsforsikring for hunde er tegnet af landsforeningen kollektivt for alle lokalforeningers medlemmer. Forsikringen dækker i de tilfælde, hvor den skadelidte, i henhold til Lov om Hunde, ikke kan få erstatning over skadevolderens hundeansvarsforsikring.

På hver skade, der dækkes af den kollektive udvidede ansvarsforsikring, er der en selvrisiko på kr. 1.000,- som deles mellem landsforeningen og lokalforeningen.


Den kollektive udvidede ansvarsforsikring dækker skader forvoldt af DcH's medlemmers hunde på medlemmer af DcH, herunder skader på medlemmers ting og hunde, uanset om man i henhold til Lov om Hunde har medvirket til skaden.

DCH-BROAGER

Ringriderpadsen 4

6310  Broager

www.dch-broager.dk


Formand Charlotte Christensen

tlf. 5135 9008

formand@dch-broager.dk


Kontakt vedr. træning og andre spørgsmål


Gisela Harboe

tlf: 2673 0558

finn_harboe@mail.dk

Copyright @ All rights reserved