Lydighedsprogram

Hundetræning i Broager

- Velkommen til DcH-Broagers hjemmeside

DCH-LYDIGHEDSPROGRAM

DcH's konkurrenceprogram er delt op i 4 klasser med øvelser af forskellig sværhedsgrad.

 

For alle klasserne gælder, at der er masser af spændende ting at arbejde med for hund og fører. Nogle øvelser kræver kun få ganges indlæring, før hunden kan dem, andre kræver intens tankevirksomhed hos hunden, og der kan gå lang tid, før øvelserne er i orden. Men så meget gladere er både du selv og hunden, når det lykkes.

 

De fire klasser kaldes: C, B, A og Eliteklassen.

 

C-klassen

Denne klasse er beregnet for nye hunde og hundeførere, som har gennemgået et begynderkursus og for hunde og hundeførere, som ikke tidligere ved to konkurrencer inden for samme kalenderår har opnået 110 points eller derover i C-klassen. Hvis hund og fører opnår 2 x 110 points eller derover inden for samme kalenderår, rykker de op i B-klassen.

 

B-klassen

Dette er begynderklassen for trænede hundeførere og klassen for hunde og førere der i C-klassen har opnået 2 x 110 point eller derover inden for samme kalenderår. I denne klasse kan man max opnå 200 points.

 

En hund som ved to konkurrencer inden for samme kalenderår opnår 160 point eller derover, rykker op i A-klassen.

 

A-klassen

Denne klasse er for hunde og hundeførere der ved to konkurrencer inden for samme kalenderår i B-klassen har opnået 160 point eller derover. Her gælder, at hvis hunden i to konkurrencer inden for samme kalenderår får 260 points eller derover, rykker den op i Eliteklassen.

 

E-klassen

Denne klasse er DcH programmets højeste konkurrenceklasse.

Hvert år afholder DcH en landsdækkende Eliteturnering med 15 deltagere. Det kræver både dygtighed og tålmodighed hos hund og fører at komme med i denne fornemme turnering. De 3 bedst placerede i Eliteturneringen et år er fødte deltagere i det følgende års turnering. De sidste tolv udtages på grundlag af de tre bedste resultater, som hundene har opnået i foregående konkurrencesæson. Her er tit "kamp til stregen" og stor spænding hos de implicerede, når resultaterne skal gøres op, for det er en ære at komme med i denne udsøgte kreds af hundeførere. Turneringen løber over fem konkurrencedage, der arrangeres af DcH's 6 kredse på skift.

 

© Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening

 

 

DCH-BROAGER

Ringriderpadsen 4

6310 Broager

www.dch-broager.dk

 

Formand Charlotte Christensen

tlf. 5135 9008

formand@dch-broager.dk

 

Kontakt vedr. træning og andre spørgsmål

 

Gisela Harboe

tlf: 2673 0558

finn_harboe@mail.dk

Copyright @ All rights reserved